Vi er også på facebook

Følg os her

​Tegnestuenhyttel

Tlf.: 26803173
E-mail: tegnestuenhyttel@gmail.com

Tilstandsrapport

En tilstandsrapport består af tredele:

  • Den bygningssagkyndiges resultater af huseftersynet og karakterer til de enkelte bygningsdele
  • Dine egne bemærkninger og oplysninger om boligens skader
  • Bygningskonstruktionernes tilstand og oplysninger til ejerskifteforsikring.

​Tilstandsrapportens karaktersystem

Den beskikkede bygningssagkyndige vurderer hver enkel bygningsdel og giver den en karakter. Karakteren viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel eller andre bygningsdele.

Den bygningssagkyndige bruger et karaktersystem med seks karakterer. Karaktererne er alene byggetekniske vurderinger. De siger intet om prisen for udbedring af eventuelle skader.

UN: Bør undersøges nærmere.
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen. Det kan være en alvorlig skade, så art, omfang og konsekvenser bør altid afklares.

K3: Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som risikerer at give skader på andre bygningsdele.

K2: Alvorlige skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil medføre skader på andre bygningsdele.

K1:Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion.

K0: Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, der kan påvirke købers indtryk af boligen.

IB: Ingen bemærkninger
Beskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger.

Rådgivning til dig, der køber

Selvom der foreligger en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport på den ejendom, du påtænker at købe, kan det være en god idé at alliere sig med en rådgiver alligevel. For de fleste kan det nemlig være yderst svært at gennemskue, hvilke konsekvenser, bygningsmæssige som økonomiske, evt. påpegede fejl og mangler har. En professionel rådgiver vil kunne hjælpe dig med overslag over, hvad påkrævede udbedringer vil beløbe sig til, således at du kan tage dette med i forhandlingen om boligens pris.

Se mere på​ http://www.boligej​er.dk/

Udarbejdelse af tilstandsrapporter og El-tjek laves i samarbejde med Botjek, Aalborg​​​

​Kontakt

Tlf.: 26803173

E-mail: tegnestuenhyttel@gmail.com
CVR: 34395306 

​Adresse

Tegnestuen Hyttel
v/ Per Hyttel Mortensen
Dybbølvej 14
9900 Frederikshavn